Åbningstider 04/12:

Kontor: Efter aftale

Serviceafdeling: 08.00-16.00 (pause 12-12.30)

Tlf. 86 32 04 71

25. jan 2021

Vi skifter navn

Fra Djurs Låse til SAFE Sikring


Vi har glædet os til at kunne fortælle denne nyhed. Det er en overvejelse, vi har haft i lang tid, og nu bliver den realiseret. Vi skifter navn til SAFE Sikring.

Vores fokus vil ligge endnu mere på at sikre hele din bolig eller virksomhed – ikke kun med en traditionel mekanisk lås, men også med elektronisk adgangskontrol, videoovervågning og alarmer.

Følger den teknologiske udvikling

Den teknologiske udvikling er eksploderet de senere år. I takt med at vi styrer mere og mere fra vores smartphones, er der stor efterspørgsel på digitale måder at sikre private boliger på. Samme tendens ser vi også på byggepladser, lagre og lignende, hvor adgangen dertil styres digitalt og nemt kan ændres. Vi har fulgt nøje med og uddannet os til at kunne tilbyde vores kunder de bedste løsninger inden for elektronisk sikring.

“Siden jeg overtog Djurs Låse i 2003, er der løbende sket en stor udvikling i virksomheden. Vi er ikke kun en traditionel låsesmed. Derfor fortæller navnet ikke længere, hvem vi er og hvad vi kan,” fortæller indehaver Troels Broni.

Samme kompetente rådgivning

Udover navneskiftet og et ændret logo og design vil der ikke ske andre store ændringer i virksomheden. Vi vil fortsat have en fysisk butik, hvor du kan få kompetent rådgivning, og vi kommer stadig på besøg – enten for at rådgive i eller for at montere og installere overvågning, alarm samt mekaniske eller elektroniske låsesystemer.

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvordan vi kan sikre din bolig eller din virksomhed.